Manufuture udgiver bog om fremtidens produktion · 15. april 2010
Hvordan kan danske fremstillingsvirksomheder med mening opretholde produktion i Danmark – og hvad kræver det af viden? Det spørgsmål svarer en række danske fremstillingsvirksomheder, forskere fra tre danske universiteter og Dansk Industri på i denne publikation. Baggrunden er et længerevarende fælles arbejde i regi af Manufuture.dk, som er den danske platform i EU’s Manufuture.
Gennem fem workshops om de teknologiske og forretningsmæssige udfordringer og ambitioner for dansk produktion er der taget bestik af, hvordan der kan drives fremstillingsvirksomhed i Danmark i 2025 og hvilke behov for ny viden i form af forskning og uddannelse, det afføder.

